*

Kapitler på denne side:

Fuglekongeplatterne

Festerne i Hornbæk Salonskydeselskab

Beretning fra Hornbæk salonskydeselskabs 40-års jubilæumsfest

Fuglekongeplatterne

I de fleste skydeselskaber er det i konventionen bestemt, ar den afgående fuglekonge skænker det pågældende selskab en bemalet erindringsskive. l dag er det også konventionen i I Hornbæk Salonskydeselskab, men det var indtil 1957 en aldeles ukendt tradition i Hornbæk Salonskydeselskab, der i dag har en større samling bemalte skiver, eller som disse også benævnes ”kongeplatter”, hængende i Hornbækhallen. De bemalte skiver udgør et særligt kapitel i skydeselskabets historie, idet disse er fremstillet og givet til erindring om de respektive fuglekonger, deres tid og fuglekongeværdighed eller med andre ord en slags mindeplader over de skiftende fuglekonger.

Traditionen med bemalte ”kongeplatter” opstod som nævnt i 1957 i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum. Allerede i 1952 havde Marius Olsen foreslået, at Hornbæk Salonskydeselskab anskaffede et ”skjold med navnene på de skiftende fuglekonger”. Forslaget blev imidlertid overhalet af ”kongeplatterne”, idet bestyrelsen på et møde i 1956 besluttede:

”at man vilde forsøge at anskaffe Mindeplaner over de afgående Fuglekonger i de 50 Aar, selskabet havde bestaaet og ophænge dem paa en Væg paa Restaurant Bondegaarden”.

Rækken af ”kongeplatter” skulle selvfølgelig videreføres med de kommende fuglekongers skiver.

Malermester Holger Silldorff ses her ved et selvportræt. Holger Silldorff blev født i København i 1889 og senere uddannet som maler der. Han Tog på valsen fra 1909 til 1914 og kom herefter til Hornbæk, som svend hos malermester Theodor Andersen i Søænget. I midten af 30 ‘ene blev  Holger Silldorff selvstændig med malerforretning på Havnevej 12. Han var under 2. Verdenskrig også sognefoged i Hornbæk. Holger Silldorff nåede lige at færdiggøre kongeplatten for året 1958 (Fuglekonge Sv. Aa. Storminger) før sin død i vinteren 1959.
Ved Salonskydeselskabets 50 års jubilæumsfest den 3. marts 1957 på restaurant Bondegården kunne bestyrelsen afsløre 37 kongeplatter for de første 50 år. Alle platterne var fremstillet af maler Holger Silldorff, som ligeledes havde fremstillet Salonskydeselskabets nye våbenskjold til lejligheden. Bestyrelsen havde i 50 ‘erne længe gået med ideen om al lade fremstille kongeplatter, i lighed med andre Salonskydeselskaber. Materielforvalter Johannes Frederiksen kontaktede de gamle Fuglekonger eller deres efterkommere for ideer til motiver og for; hvor det var muligt, at få en mindre betaling til materialer ved fremstillingen af kongeplatterne.

Bestyrelsen håbede i den sammenhæng, al de enkelte fuglekonger hver for sig ville betale for fremstillingen af deres ”kongeplatte”, da det dybest set var et spørgsmål om identitet for Hornbæk Salonskydeselskab og medlemskredsen. Det blev overdraget materielforvalter, slagtermester Johannes Frederiksen at tale med de respektive Fuglekonger om finansieringen, herunder også udformningen af det motiv, de måtte ønske gengivet på deres ”kongeplatte”.

Bestyrelsen havde held med sit forehavende. I forbindelse med jubilæumsfesten, som blev afholdt den 3. marts 1957 på Hotel ”Bondegaarden”, kunne blikkenslagermester Hugo Fokdal som formand således afsløre de 37 kongefugleplatter, der var blevet lavet og hængt op på en væg i restaurant ”Bondegaarden”.

Efterfølgende blev skiven for årets fuglekonge afsløret. Motivet var købmand Sv. Aage Stormingers forretning, som havde til huse i den gamle smedie. Skiven var ligesom de øvrige malet af malermester og sognefoged Holger Silldorff efter de retningslinjer, som bestyrelsen havde fastlagt med hensyn til skivernes størrelse, materiale, farver og typografi. Fuglekongens medvirken indskrænkede sig stort set til forslag om motiv saml betalingen. Det forekommer derfor lidt atypisk, når det i forbindelse med udarbejdelsen af smedemester Hoffritz kongeplatte hedder, at » det endelige udkast cirkulerede under vinterfesten og blev med bestyrelsens underskrifter næste dag sendt op til l Hoffritz« , der lå på hospitalet. Afsløringen af ”kongeplatten” blev af samme årsag udsat til fugleskydningen. Traditionen bød ellers, at afsløringen fandt sted under vinterfesten. Årets ”kongeplatte” var altid omgærdet af stor interesse, og afsløringen af kongeplatten blev imødeset med stor spænding – også af fuglekongen, der her selv så den færdige ”kongeplatte” første gang. Det er således i dag pålagt bestyrelsen i henhold til selskabets uskrevne love:

”at sørge for at fuglekongen først ser den endelige kongeplatte ved afsløringen under vinterfesten” .

Malermester Holger Silldorff var mesteren bag udformningen og stafferingen af kongeplatterne til og med købmand Svend Aage Storminger, der var fuglekonge i 1958. Malermester Poul Petersen, Birkevej, malede kongeplatterne for 1959, arkivar Leon Bannebjerg, og for 1960, gårdejer Marius Olsen, Saunte. Malermester Poul Petersen flyttede i 1961 fra Hornbæk. Hvervet med stafferingen af ”skiverne” overgik til malermester Helge Svendsen, der påtog sig opgaven til og med kongeplatten for maskinmester Ole Fritzen i 1992. Kongeplatten for købmand Karl Kristian Kubiak blev malt af den iranskfødte maler Mahrdad A. Radmehr i 1993. Siden 1994 har mesteren været Poul Fjordside, dog har Erling Paridon malet platten 1999 for læge Jørgen Prange .

Bestyrelsen besluttede i øvrigt i 1966 at fjerne platterne fra ”Bondegården”. Man var enige om, at der med det meget unge- og ejendommelige publikum, der nu fortrinsvis søger restauranten, var der ikke ringe fare for, at platterne lider overlast eller forsvinder. Platterne blev efterfølgende nedtaget og fjernet ”uden vrøvl af betydning”. Planerne blev i stedet hængt op på Hotel ”Trouville”. Herfra blev de flyttet i 1998. I dag (2001) hænger de i bestyrelseslokalet på Hornbæk Idrætsanlæg i Hornbæk Hallen.

*

Fra festerne i Hornbæk Salonskydeselskab

Det selskabelige og mere socialt betonede samvær havde fra starten en fremtrædende plads i Hornbæk Salonskydeselskabs indre liv. En gevaldig masse tid og ressourcer er i alle årene blevet anvendt på de store Vinterfester, hvor den første blev afholdt allerede 1. marts 1908. Vinterfesterne blev afløst af Fastelavnsfesterne, som rask væk kunne samle mere end 100 deltagere til en fornøjelig aften på Badehotellet med festmenu og alskens underholdning spændende fra solosang over sketches til revy. En imponerende kreativitet blev lagt for dagen såvel i form som indhold. At der spilledes op til dans var ligeså obligatorisk, som at denne først tog ende ved natmaden ud på de små timer.

”Ved Festen (1940), som afholdtes på Badehotellet, bød Formanden, Ahrendt-Jensen, Velkommen, og et særligt Velkommen til de 15 nye Medlemmer med Damer og Gæster. Formanden mindedes alle de danske Sømænd, som havde mistet Livet ved Krigsulykker, og Forsamlingen rejste sig. Der serveredes Fiskerand med Asparges, Flæskesteg, Is og Kaffe for 4,50 Kr., alt udmærket. Kaffen indtages i Lokalerne op til Teatersalen. Vin til Maden Kr.1.00 pr Glas Rød og Hvidvin. Kr. 0,50 for Madeira. Konservator P. Andersen talte først for Konge og Fædreland, Carl Poulsen for Foreningen, Silldorff for Fuglekongen., Aage Petersen (morsom og sandfuldt) og Sødring for Damerne. Derefter sang man Sangen for Damerne. Sangene var i smuk Knallertfacon anbragt i nydelige Fastelavnstræer opelsket af Gartner Rasmussen og virkede som en meget smuk Borddekoration. Kl. 9 var Spisningen slut, hvorefter Kaffen serveredes i Lokalerne ved Siden af, medens Dilettanterne klædte om og sminkedes. Komedien ”Den glade Skemager” i fire Akter paabegyndes Kl. ca. 1O. Den gik morsomt og fejende let over Brædderne og Publikum var meget begejstret for det morsomme Stykke med de mange udmærkede Sange. Malermester Silldorff havde udført de nydelige Dekorationer (skomagerværksledet og en smuk Herskabshave). Spilletiden varede ca. 1 Time saaledes at Stykket var forbi Kl. ca. 11. Efter at Dansen var begyndt (4 Mands Orkester) omdelte Gartner Rasmussen og Fru Klokker Andersen maskeret med Kolossal-Hoveder Hatte til samtlige Deltagere, hvilket atter satte Humøret en Tand op. Til fordel for Finland solgtes Numre paa amerikansk Lotteri, hvorved indkom Kr. 128,36. Ballet sluttede Kl. 2, der var mange med lige til Slut, hvilket ogsaa fremgaar af, at der til natmaden var ca. 60 Deltagere. Der serveredes udmærket Smørrebrød, saa meget man vilde spise for Kr. 1.50 pr Kuvert. Festen sluttede Kl. 3, og alle var enige om, at det var en af de bedste Fastelavnsfester, der havde været afholdt i Hornbæk Salonskydeselskab. Det skal noteres, at H.W. Olsen, efter de officielle Taler ved Middagen, talte smukt for Flaget. I Forfatterhonorar maatte Foreningen betale Kr. 20.,00, hvilket var 5 Kroner under Normaltakst”.

Foto til venstre: Hornbæk amatør Orkester spillede i 20’erne til Fastelavnsfesterne på Det gamle Badehotel.
Fra v.: Theoefor Andersen ( daværende SHS formand), Poula Fensmark, Carlo Holm (Fuglekonge 1932), Jørgen Larsen, Kaj Andersen, Carl Emil Ahrendt-Jensen (Fuglekonge 1947) og Kirsten Larsen.
Foto til højre: Dilletantteater indgik også som fast program til Fastelavnsfesterne 20’erne og begyndelsen af 3o’erne. Her opføres »Soldaterløjer« på Det gamle Badehotels scene.

Festudvalgene tilstræbte i videst mulige omfang at bibringe underholdningen originalitet og kvalitet. Således også da man nogle år senere med stor ihærdighed, men forgæves havde forsøgt »at faa den Gyldenblonde eller Ludvig Brandstrup herud«. De lokale kræfter måtte træde i stedet med sketches og anden underholdning med stor succes:

”Bugtalernummeret gjorde formidabel Lykke, og mange af Deltagerne var ikke engang klar over, at det var Svindel, saa godt gjorde Formanden og Verner Arendt-Jensen det. Herefter blev gækken øjensynlig for alvor slået løs. Man saa for øvrigt Formanden med den største Bjørn han har trukket med”.

Fra Nytaar til Fastelavn har der været arbejdet meget ihærdigt med forberedelserne til fastelavnsfesten. Det var teaterstykker ”Hvordan og hvorledes” af Noel Coward, der skulle spilles. Det blev indstuderet af forfatterinden Inger Benzon. Det var tydeligvis en lille kreds af musiske og praktiske mennesker, der engagerede sig i denne side af skydeselskabets virke. I alle tilfælde er det de samme navne, der igen og igen omtales i forbindelse med arrangementerne. Helt tilfældigt er det derfor næppe, når det i forbindelse med underholdningen ved fastelavnsfesten i 1950 med glæde bemærkes, at der var kommet ”nye acteurs” i foreningen, og at ”det er godt der kommer nye til”.

Fastelavnsfest 1965

Anderledes besvær synes bestyrelsen til tider at have haft, når der skulle finde nye medlemmer til holde talen for konge og fædreland, talen for skydeselskabet., talen for Fuglekongen og endelig talen for damerne. En tradition der skrev sig helt tilbage til de dage i 1907, hvor Hornbæk Salonskydeselskab blev stiftet. Sange har tilsvarende siden den første Vinterfest været et fast indslag. Der tales omkring 1978 om ”fem traditionelle sange”, deriblandt er ”Salonen”, og en vise skrevet på melodien ”Den sædvanlige !! ”. Ophavsmanden er selskabets mangeårige sekretær Mogens Svendsen, der forfattede den sidst nævnte i 1969. Sidste vers blev efterfølgende dediceret til de respektive fuglekonger.

*

Beretning fra Hornbæk Salonskydeselskabs 40-års jubilæumsfest

”Søndag den 16. Februar 1947 oprandt saa den store Dag, hvor Jubilæumsfesten skulde finde og fandt Sted paa Hornbæk Badehotel. KL 18 mødtes cirka 130 festklædte og forventningsfulde Gæster og ved cirka 18.30 Tiden bød Formanden Ahrendt-Jensen Gæsterne gaa til de smukt dækkede og pyntede Borde, hvor der med det samme blev serveret klar Suppe, som var udmærket, og hvor Formanden bød velkommen specielt til de gamle medlemmer og til Aarets Fuglekonge Vagn Dyremose, ligeledes blev der budt velkommen til de ikke saa faa udenbys Gæster, som var med, og som havde været medlem fra Foreningen blev stiftet.

Efter Stegen blev saa Desserten serveret, og med denne blev der holdt en mængde Taler. Første Taler var Konservator P. Andersen, der trods sin store Hæshed, holdt en smuk Tale for vor Konge, og der blev sunget Kongesangen. Næste taler var Murermester Carl Poulsen, der talte for Foreningen, som ligeledes blev efterfulgt af en Sang. Derefter talte Malermester Silldorff for Aarets Fuglekonge.

Efter denne Tale blev der talt for Damerne af Postmester Mortensen, en tale der gjorde megen Lykke, som saa efterfulgtes af Sang skrevet til Damernes Pris. Derefter gik det Slag i Slag med Taler og Sang. Et gammelt medlem Sparekassedirektør Vald. Nielsen talte og fortalte mange morsomme Træk fra Foreningen i gamle Dage, ligeledes talte Fabr. Carl Franck, Hillerød om Foreningen i gamle Dage. Aarets Fuglekonge Vagn Dyrmose talte ligeledes og takkede for god modtagelse i Foreningen og i Hornbæk. Efter alle disse Taler rejste Formanden Ahrendt-Jensen sig og holdt sin tale for derefter at oprulle og oplæse 2 Pergamentdokumenter, hvormed han udnævnte Murermester Carl Poulsen og Købmand 0. Sødring til Æresmedlemmer af Foreningen, som disse to medlemmer takkede rørt for. Saa var Klokken efterhaanden bleven mange, og Formanden bød velbekomme, og man gik ind i Teatersalen, hvor Foreningens Revy skulde løbe af Stabelen, og som var imødeset med megen spænding, da det jo var mange Aar siden, der sidst var Revy.

#10972eEfter at Deltagerne havde drukket Kaffe i de smaa Lokaler, saa kunne Underholdningen tage sin Begyndelse, og som Aftenens Konferencier var Postmester Mortensen udmærket. Der blev opført forskellige smaa Stykker, hvori deltog Smedemester Hoffritz, Fru Aase Bang og Steen Nielsen, det var en Aften paa et Værelse paa Badehotellet. Derefter var der en Sangduet mellem Ahrendt-Jensen og Fru Hilma Storm. som handlede om Foreningen i gamle Dage. Derefter var der et Rationeringsstykke, hvori deltog Fru Overbetj. Mortensen, Postbud Olsen og Storm, og derefter sang Hoffritz en Komposition, og efter forskellige Solosange udført af Fru Aase Bang og Hilma Storm var man naaet til en nysgerrig Nisse, som blev udført aldeles glimrende af Vald. Munk Andersen, han var paa Besøg hos alle Byens Handlende, og der vankede en over Næsen til dem alle, hvor gode de havde været i Aarets Løb. Efter denne Omgang til de forskellige Handlende og Borgere var man kommet til Slutningsscenen, der skulle forestille Skytterne paa Vej til Skydebanen. I denne deltog Overbetj. Mortensen, fru Gudrun Rasmussen, Gartner Rasmussen, der var General, Fødevarehandler Rasmussen, Postbud Olsen, Hoffritz, Silldorff og Murermester Andersen og Storm, og som Slut paa Revyen blev der sunget en af Ahrendt-Jensen forfattet Skydevise, og den gjorde megen Lykke. Efter mange Fremkaldelser, hvor Damerne fik Blomster, var det herefter Slut med Revyen. Der blev taget fat paa Dansen, og ud på de smaa Timer sluttede saa den helt igennem vellykkede Aften”.

Vinterfest på Hotel Trouville i 1968 for Fuglekonge Hugo Fokdal. Hotellet var nyistandsat, efter at være brændt ned til grunden i 1963. Salonskydeselskabet afholdt alle sine Vinterfester fra1968 til 1998 på Hotel Trouville, og samtidig kunne man opbevare sine kongeplatter samme sted. Hotel Trouville lukkede i 1998.

Skønsang til ære for Fuglekonge Jørgen Prange på Sauntehus Slotshotel ved Vinterfesten 2000. Korets dirigent Æresmedlem Erling Paridon, sangere fra v. Jørgen Ahrendt-Jensen, Bent Bæk og Jens Jeske.

*

Forslag om nedlæggelse af Hornbæk Salonskydeselskab

Mange skikke svandt bon med fjersynets indtog i hjemmene og erstattedes af nye aftenritualer. Aftenbordet, hvor hele familien var samlet, blev en hurtigere affære uden tid til at høre om dagens gang for den enkelte. Voksne var ikke længere til rådighed, når skolebørn bad om hjælp med lektielæsningen. Den lille lur efter aftensmaden foregik siddende med halvåbne øjne. Aftenavisens 200-årig mission blev overdraget til TV-aktuelt. Glaskolben, hvor aftenkaffen i halvmørket lavede sig selv under lavt blus, blev 50ernes populæreste køkkengrej, kun overgået af Melitta-filtret, der erstattede de gamle og ofte lidt uhumske kaffeposer. Afbetalingerne på TV-apparatet blev finansieret over husholdningsbudgettets forlystelseskonto. Resultatet blev svigtende omsætning for biografer, varieteer og danserestauranter selv fredag-lørdag. Den hævdvundne ret til at komme ud mindst. en gang om ugen blev frivilligt suspenderet, Speakerpigerne havde overtage, natvægterens gamle kald med at genne godtfolk hjem. Det konstateres, at det elektroniske billedrør i sort-hvid øvede større tiltrækning end virkeligheden i farver.

Foreningslivet ændrede også markant form og indhold i denne periode. Medlemmerne ofrede ikke længere foreningslivet den tid og det engagement., som man tidligere havde gjort uagtet, at der var blevet mere fritid. Arbejdsugen afkortedes gradvist op gennem 5oerne og 6oerne, og fem-dages arbejdsugen blev en kendsgerning, som skabte nye og anderledes muligheder for fritidslivet. Den lange weekend var blandt andet en afgørende forudsætning for det sommerhusliv, der voksede frem i efterkrigstiden. Udenlandsrejser i større omfang begyndte at blive almindelige i 5oerne. Grupperejser blev den dominerende form. I begyndelsen gik det med bus til turistattraktionerne og badestederne, senere med fly og benævntes da ”charterferie”. Bilferie, som vandt indpas, var det mere individuelle feriefænomen. l slutningen af 1960erne havde fænomenet ”vinterferie” vundet så stor udbredelse, at det var et forhold, som også Hornbæk Salonskydeselskab måtte tage højde for ved planlægningen af selskabets traditionsrige vinterfest, som i dag er henlagt til sidste lørdag i februar, ligesom fugleskydningen er blevet fastlagt til sidste søndag i august.

Kredsen, som mødte frem og tog del i Vinterfesten, var øjensynlig markant faldende i 5oerne. På denne baggrund stillede bestyrelsen – måske lidt på skrømt – medlemmerne over for et forslag om at nedlægge selskabet. Forslaget blev prompte nedstemt af de tilstedeværende på generalforsamlingen, som talte 15 deltagende medlemmer.

Vinterfester eller Fastelavnsfester  – skydebrødrene har altid fejret Fuglekongen og dennes hustru, sammen med egne fruer, ved en fest februar eller marts måned. Her et lille udpluk af de mange invitationer, programmer, sange og fest-tidsskrifter, som Hornbæk Salonskydeselskabs festkomiteer og bestyrelser har ladet fremstille gennem tiderne.

Hornbæk Salonskydeselskab kunne således året efter behørigt fejre sit 50-års jubilæum og snart også 60-årsjubilæum. På generalforsamlingen i 1966 foreslog blikkenslagermester Hugo Fokdal under ”eventuelt”, at der blev oprettet en festfond i forbindelse med selskabets forestående 60 års stiftelsesfest, hvor medlemmernes indskud hertil skulle svare til det personlige kontingent, altså 10 krone pr næse.

”Dette gode forslag vandt bred tilslutning og blev ved den efterfølgende afstemning enstemmigt vedtaget”.

Hornbæk Salonskydeselskab havde sine rødder i Hotel ”Bondegården”, men

under hensyn til det beklagelige fald i restaurantens standard siden Christian ”Bondegård” Hansens dage, mente en enig bestyrelse, at stedet ikke kunne danne en antagelig ramme om foreningens 60-års fest”.

Datoen for festen berammedes til fastelavnslørdag- »en dato, der kun kan fraviges, hvis der derved er mulighed for at holde festen her i byen” – altså på ”Hornbækhus” eller ”Bretagne”.

Jubilæumsfesten blev afholdt på ”Store Kro” i Fredensborg med 103 deltagere, deriblandt installatør Cad Emil Ahrendt-Jensen og gartner Carl Rasmussen, som i forbindelse med jubilæet blev udnævnt til æresmedlemmer i Hornbæk Salonskydeselskab. En tradition som øjensynlig var blevet indledt ved 50-års jubilæet i 1957 med udnævnelsen af tømrermester Emil Petersen og malermester Holger Silldorff til æresmedlemmer – henholdsvis nummer 2 og nummer 3 i selskabets historie. Traditionen var imidlertid ikke mere forankret end, at malermester Helge Svendsen blev æresmedlem i 1982 og malermester John Paulin i 1992. Endelig blev læge Erling Paridon i 2000 udnævnt til æresmedlem af Hornbæk Salonskydeselskab. ”Æres-skydebrødre er livsvarige skydebrødre i selskabet. De er kontingent fritaget. Har de været fuglekonge, påsættes kongeplanen en æresroset.

Emil Petersen og Holger Silldorff blev de første Hornbæk Salonskydeselskab hædrede med et særligt ærestegn, som bestyrelsen havde ladet fremstille hos guldsmed Heimbürger i København. Bestyrelsen havde i samme moment fået fremstillet et selskabsemblem med initialerne HSS, som medlemmerne kunne købe, og som fremover skulle bæres af medlemmerne ved fugleskydningerne, vinterfesterne og andre officielle sammenkomster. Indtil da havde fuglekongen været den eneste, som bar et synligt vidnesbyrd om tilknytningen til Hornbæk Salonskydeselskab, nemlig bånd med påsyede sølvskilte med navn og år på de tidligere fuglekonger. En tradition som sandsynligvis er blevet påbegyndt i 1925, og som i dag omfatter tre sådanne bånd i selskabets farver – grøn og rød.