*
Tilbage til indholdsfortegnelsen……
Stiftelsen af Hornbæk Salonskydeselskab
En kreds af bedsteborgere fra Hornbæk og nærmeste omegn havde den 24. juli 1907 sat hinanden stævne på Hotel ”Bondegården” i det øjemed at stifte en salonskydeforening, der udover at samle medlemmerne til en ugentlig skydning havde til formål at afholde en kvartårlig præmieskydning og en årlig fugleskydning. Endelig skulle der arrangeres en årlig selskabelig sammenkomst for skydebrødrene med fruer. Sidstnævnte forekommer al have været nok så vigtigt. Et særligt ”Festudvalg” har stedse taget vare på ”Vinterfesten”.
De var 15 fremmødte. Alle ivrede for sagen. Endda i en sådan grad, at forsamlingen besluttede straks at sætte gang i aktiviteterne. Skydningen skulle således indledes allerede søndag den 4. august, endskønt vedtægter og skydereglement formelt først kunne blive vedtaget den 24. august på foreningens første generalforsamling. Det er på dette tidspunkt, at betegnelsen Selskab første gang erstatter Forening i navnet, sådan som det også kan læses på omslaget af medlems- og kassebogen fra 1907. Endnu i 3o’erne benyttes betegnelserne forening og selskab i flæng.
Hvem initiativtagerne til oprettelsen af Hornbæk Salonskydselskab egentlig var, står lidt uklart, men skal givetvis findes iblandt de 15 deltagere i det stiftende møde og velsagtens blandt personerne i den første bestyrelse, som konstituerede sig med malermester Theodor Andersen som formand og gårdejer Johannes Andreassen, ”Bøgehøjgård”, som kasserer. Bestyrelsen omfattede desuden tømrermester Valdemar Nielsen og bagermester Johannes Larsen.
Hertil kom som suppleant, murermester Peter Hansen, ”Bannebjerg”, og som revisorer valgtes førstelærer Karl Hoffmann og murermester Carl Poulsen. Givetvis har der været nære relationer til ”Horneby Skytteforening”, som T4. Kreds Skytte- og Gymnastikforening uformelt benævntes i dagligdagen.
Den 14. juni 1908 afholdt Hornbæk Salonskydeselskabet sin første fugleskydning. Den fandt sted i den store have til Hotel ”Bondegaarden”, der lå ved jernbanestationen. Fugleskydningen fik følgende resultat: ”10de Præmie, venstre Vingering: Tømrermester Sakse, ved eget Skud; 9de Pr., højre Vingering: Købmand Leedgaard, ved eget Skud; 8de Pr., Haleringen: Sognefoged H. P. Nielsen, ved eget Skud; 7de Pr., Kronen: Murermester H. J. Hansen, ved Murermester Poulsens Skud; 6dte Pr., Næbringen: Murermester N. F. Petersen, ved Tømrermester Vald. Nielsens skud; 5te Pr., venstre Klo: Styrmand N. Pii, ved Tømrermester Vald. Nielsens Skud; 4de Pr., højre Klo: Købmand Chr. Poulsen, ved Forvalter Jensens Skud; 3dje Pr., venstre Vinge:Styrmand Pii, ved Vald. Nielsens Skud; 2den Pr., højre Vinge: Restauratør Jessen, ved Malermester Andersens Skud, og 1ste Pr., Brystpladen: Slagtermester Sofus Poulsen, ved eget Skud, der således blev Selskabets første Fuglekonge”.
*
Love og vedtægter
Det må bero på en tilfældighed, når Hornbæk Salonskydeselskabs arkiv ikke omfatter de ældste love eller vedtægter, som meget troligt må være blevet vedtaget på det stiftende møde og den efterfølgende generalforsamling i 1907. Muligvis har lovene blot været indført i bestyrelsens forhandlingsprotokol, som imidlertid desværre heller ikke er blevet overleveret. Hvorom alting er, så henvises der tid efter anden til ”foreningens vedtægter” blandt andet i forbindelse med nogle ændringer, man vedtog i samme på en ekstraordinær generalforsamling den 8. januar 1948. Imidlertid er det kun de paragraffer, som blev ændret, der er blevet indført i forhandlingsprotokollen, nemlig:
”1. Den ordinære Generalforsamling afholdes senest 1 Måned efter Foraarsfesten. 2. Optagelse af Nye Medlemmer sker ved Forslag af 2 Medlemmer til Bestyrelsen, der ved hemmelig, skriftlig Afstemning afgør, om Optagelse kan finde Sted. Bestyrelsens Skøn kan indankes for en Generalforsamling, hvis 1/3 af Medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom. 3. Bestyrelsen nedsættes til 5 Medlemmer. 4. Al Afstemning ved Bestyrelsesvalg skal foregaa skriftlig. 5. Skydning om Fuglekongeværdigheden foregaar efter hemmelig Liste, som Bestyrelsen udarbejder, og Bestyrelsen har ret til at udelade de Medlemmer, der ikke ønsker denne Værdighed, samt sidste Aars Fuglekonge. Denne Liste fremlægges straks efter Skydningen. 6. Den Traditionelle Omgang ved Nedskydningen af Brystpladen gives af Foreningens Kasse og maa ikke betales af den nye Fuglekonge. Ligeledes er det forbudt Medlemmer at opfordre Gevinstindehavere til at give Omgange”.
Alle de øvrige paragraffer, der formelt må have indgået i foreningsvedlægten, nævnes i sagens natur ikke, og vedtægterne foreligger som sådan heller ikke i trykt form eller på anden måde mangfoldiggjort. Der skulle gå en rum tid, før nogen kom på den tanke, at de ville se det vedtægtsmæssige grundlag for det selskab, de var medlem af. Det indtraf i 1994 i forbindelse med debatten om en medlemsbegrænsning.
I forbindelse med en debat i 1994 om en begrænsning i optagelsen af nye medlemmer blev selskabets love efterlyst. Efter mange samtaler desangående med tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer måtte bestyrelsen konkludere, at ”uskrevne love og regler for Hornbæk Salonskydeselskab havde været overleveret mundtligt de sidste 40-45 år”. De sidste nedskrevne« love, man kender til, er ovennævnte summariske indførsel i bestyrelsens forhandligsprotokol. På grundlag heraf og de førte samtaler med ældre medlemmer lod bestyrelsen udarbejde ”Uskrevne regler for Hornbæk Salonskydeselskab”, som blev oplæst til orientering på generalforsamlingen den 27. april 1995.
Indholdsmæssigt forekommer der ikke at være den store forskel på indholdet af de ”uskrevne love” og ”vedtægterne” fra 1948., hvor antallet af bestyrelsesmedlemmer blev fastsat til 5. Bestyrelsen omfatter i dag syv medlemmer akkurat, som del var tilfældet før 1948. Den væsentligste divergens ligger klart i kriterierne for medlemsoptagelse. Gældende praksis omfatter i dag ikke hemmelig, skriftlig afstemning i forbindelse med optagelse af medlemmer, Bestyrelsen fordrer to proponenter, som skal have været medlem af selskabet i mindst 3 år . Den proponerede skal endvidere være bosiddende i postdistrikt 3100 Hornbæk, ligesom den proponerede skal have været gæst ved »mindst en fugleskydning og mindst en vinterfest i nævnte rækkefølge indenfor samme kongeår.
*
Medlemskredsen i Hornbæk Salonskydeselskab
Det var en kreds af håndværksmestre, gårdejere og byens førstelærer, der havde taget initiativ til oprettelsen af Hornbæk Salonskydeforening, hvis målgruppe klart nok var lokalsamfundets bedsteborgere. Akkurat som det fornemmes ud fra medlemslisten i stiftelsesåret 1907. Skydeforeningen havde god opbakning i lokalsamfundet. Ved udgangen af 1907 havde foreningen 18 medlemmer, Et år senere var medlemstallet mere end fordoblet og udgjorde således 41. Tilgangen af nye medlemmer fortsatte, og medlemstallet nåede i 1910 op på 55. Et niveau som blev holdt indtil omkring 1940, hvor antallet af skydebrødre vokser til omkring 65. Man vil imidlertid gerne være endnu større. Bestyrelsen beslutter i begyndelse af 1950’erne, hvor antallet af skydebrødre var nået op på omkring 72, ”at rette henvendelse til forskellige borgere om medlemskab af Hornbæk Salonskydeselskab”. Opråbet synes ikke umiddelbart at have haft den store effekt. Derimod går det rask med tilgangen af nye medlemmer i 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor man på generalforsamlingen i 1995 optager 10 nye medlemmer og når dermed op på i alt 111 medlemmer. Det er dog alt for mange, føler mange medlemmer. Problemet drøftes på generalforsamlingen., hvor man beslutter, at det ideelle antal medlemmer vil være 100, hvorfor der i praksis en tid blev iværksat et medlemsstop.
Et stort problem var endvidere de såkaldte ”hængere” eller de ”evige gæster”, som man egentlig gerne så indlemmet i medlemskredsen, men som ikke kunne optages på grund af bopælskriteriet. Bestyrelsen fremlagde på den baggrund ønsker om stramning omkring medlemsoptagelser, gæsteinvitationer og bopælskriteriet, hvilket gav anledning til en
større debat, som resulterede i udarbejdelsen af de tidligere omtalte ”uskrevne love”. Med hensyn til gæster blev det gældende praksis, at medlemmer først efter selv at have været medlemmer i 3 år kunne invitere gæster med til fugleskydningen og vinterfesten . En gæst kunne endvidere kun deltage en gang hvert tredje år.
Udover en vis interesse for skydning fordrede medlemskab af Hornbæk Salonskydeselskab nu som tidligere, at aspiranten var selvstændig erhvervsdrivende eller ejendomsbesidder i Hornbæk. Kriterier der øjensynlig blev søgt efterlevet i praksis, sådan som det fremgår af følgende lille historie fra 1959:
”En mand, der er bosiddende her, havde henvendt sig til Johannes Frederiksen og anmodet om optagelse i selskabet. Men da den pågældende ikke opfyldte de for selskabet gældende optagelsesregler, vedrørende selvstændig virksomhed eller ejendomsbesiddelse, havde Johannes Frederiksen intet tilsagn givet, ej heller noget afslag, idet der i dette tilfælde forelå den omstændighed, at den pågældende var søn af et mangeårigt medlem af selskabet. Den samlede bestyrelse vedtog enstemmigt ikke at optage den pågældende, da man ønskede at efterleve de engang vedtagne love”.
Dette gælder for så vidt fortvarende, at det er de ”Uskrevne regler for Hornbæk Salonskydeselskab”, som ligger til grund. Men om optagelse i Hornbæk Salonskydeselskab hedder det i dag, at
”Skydebrødrene optages fra handels- og håndværkerkredse samt blandt personer, der gennem deres lokale virke har betydning for Hornbæk by”.