Poul Pii Johannessen blev født i København som søn af saddelmagermester Holger Johannessen og hustru Pauline Marie, født Pii, fra Hornbæk. Poul Pii blev i 1922 uddannet tapetserersvend i Hillerød. Han drog herefter nogle år på valsen i Frankrig, men vendte tilbage til Danmark og startede egen tapetserervirksomhed på Amager.

I midten af trediverne indgik han som kompagnon i sin faders saddelmagervirksomhed Holger Johannessen & Co., Pilestrædet 43-45 i det indre København og denne forretning videreførte Poul Pii efter sin faders død i 1954 frem til 1964, hvor han afstod forretningen.

Poul Pii bosatte sig herefter i sin moster Peternille Piis hjem “Sømandens Fryd“, Ndr. Strandvej 306 i Hornbæk.

Poul Pii var Oldermand for Saddelmager- og Tapetsererlauget i København fra 1947 til 1955. Han var medlem af Arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse fra 1952 til sin død. Han sad ligeledes i bestyrelsen for foreningen af Danske Ugeblade, Fagblade og Tidsskrifter, samt virkede som tilsynførende på tapetsererværkstedet under Samfundet og Hjemmet for Vanføre.

I sin pensionisttilværelse interesserede Poul Pii sig for frimærker samt opbygning og aptering af sin motorjolle “BADDA” opkald efter hans mosters øgenavn. Motorjollen bragte ofte Poul Pi på Sundet for at pilke torsk til katte!

Poul Pii var først gift med Sigrid Elsebeth, født Larsen, fra København og de fik to piger Karen og Bodil. Han blev senere gift med Inger, født Bendzen, fra Svendborg og de fik to drenge Holger og Kresten.

Motivet på platten stammer fra laugsplomben ( lakseglet ) for Punge- og Remmesmedelauget i København stiftet 3. april 1460. Der indgår følgende tekst, som omkrenser værktøjerne : “ ; D · REMER · SADLER · SEMSBERED · PUNGMAGR · SIGIL · IN · KOBENHAG h “ . Lauget fik senere sit nuværende navn Saddelmager-og Tapetsererlauget i København.

Verner Ahrendt-Jensen blev født 1919 i Hornbæk som søn af elinstallatør Carl Emil Ahrendt-Jensen ( Fuglekonge 1947 ) og Helene, født Mikkelsen. Han blev uddannet som elektriker i sin fars forretning på Havnevej 6 og efter udstået læretid læste han til stærkstrømsingeniør på Københavns Teknikum. Herefter deltog han i driften af Hornbæk Installationsforretning, hvor han stadig huskes for sin faglige dygtighed.

Verner Ahrendt-Jensen var ligesom sin fader en aktiv og meget dygtig skytte, der hjemtog mange mesterskaber. Han blev under 2.verdenskrig udtaget til de olympiske lege, men disse blev desværre aflyst på grund af krigen. I de senere år ledede Verner Ahrendt-Jensen 14. kreds Skytte- og Gymnastikforening i Hornbæk og gjorde herigennem en stor indsats for de unge skytter, hvoraf flere har hjemtaget landsmesterskaber. Musikken havde en stor plads i hans hjerte og som habil violinspiller deltog han aktivt i flere orkestre.

Verner Ahrendt-Jensen var gift med Anne-Lise, født Mathisen, fra Frederiksberg og de fik tre børn Jørgen  (Fuglekonge 1997), Ole og Kirsten

Verner Ahrendt-Jensen var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse fra 1957 til 1958.

Helge Svendsen var søn af  bager Carl Albert og Cristine Marie Svendsen. Han blev født i Asminderup, men familien flyttede til Hornbæk i 1924.  Helge Svendsen kom i 1933 i malerlære hos malermester Theodor Andersen (formand for Salonskydeselskabet fra 1907 til 1912 og igen fra 1924 til 1933), Søvænget 1 i Hornbæk.

Efter endt uddannelse arbejdede Helge Svendsen  som svend hos konservator  Peter Chr. Andersen, Ole Piisvej 14,  for en periode. Her var han  bl.a. med til at restaurere Tønder kirke i Sønderjylland. Han startede selvstændig malerforretning i 1946 og drev denne frem til midten af  1990’erne. Helge Svendsen har to gange restaureret Hornbæk Kirke indvendig, sidst fra 1988-1991. Han var i sine unge år meget aktiv i Hornbæk Idrætsforening, ligesom han i perioden 1989-93 var formand for Donnerforeningen.

Han var gift med Ulla, datter af bankbestyrer Poul Fensmark Hansen (Fuglekonge 1925), og de fik datteren Trine Fensmark, TV-producer i København.

Helge Svendsen har sat sit kunstneriske fingeraftryk på Salonskydeselskabet –  først og fremmest på kongeplatterne som han malede fra 1962 til 1992, men også på forskellige sange til selskabets højtider. Sammen med sin yngre bror Mogens Svendsen (Fuglekonge 1983) har han forfattet “Den sædvanlige” som vi nu på fjerde årti synger, når vi hylder Fuglekongen, såvel til vinterfesten som under frokosten ved fugleskydningen i teltet. Helge Svendsen blev udnævnt som Salonskydeselskabets 6. æresmedlem i 1982. Helge Svendsens kongeplatte er udført af Erling Paridon (Fuglekonge 1979).

Hugo Fokdal blev født på Nørrebro i København i en håndværkerslægt, hvor hans farfar var grovsmed. Hugos Fokdals far, som var karetmager, flyttede i 1921 til Osted, Sjælland med sin familie. Hugo Fokdal blev udlært blikkenslager i Roskilde i 1939, hvor han også arbejdede flere år som svend, kun afbrudt af et ophold  på håndværkerskole i Ollerup

Hugo Fokdal kom allerede som 7-årig første gang til Hornbæk og tilbragte herefter alle sine skoleferier hos moster Laura, gift med Oluf Knudsen, Vestre Stejlebakke 6. Som ung svend arbejdede Hugo Fokdal  i begyndelsen af 40’erne først hos blikkenslager Jensen, Ndr. Strandvej 317 og senere hos blikkenslager Børge Nielsen , Ndr. Strandvej 334, som var  blikkenslager H.W. Olsens ( Fuglekonge 1913 ) efterfølger.

I vinteren 1943-44 blev Hugo Fokdal uddannet til Gas- og Vandmester i København og dette førte til starten på en blikkenslagerforretning i Jyderup i 1946. Hornbæk har dog altid haft en stor plads i Hugo Fokdals hjerte og i 1949 vendte han tilbage og overtog forretningen efter blikkenslager Poul Jessen, Ndr. Strandvej 334  (blikkenslager Børge Nielsen efterfølger ) og han drev denne VVS forretning med stor succes indtil 1981. Hugo Fokdal har gennem årene været deltager i adskillige store byggerier i Københavns- og Nordsjællandsområdet. Han ejede ejendommene Ndr. Strandvej 334 og 336 og boede selv på 1. sal over VVS forretningen i nr. 334  indtil 1977, hvor han byggede og flyttede til ejendommen Støberens Vænge 25, ved Hornbæk Sø. Hornbæks udvikling har altid ligget Hugo Fokdal på sinde og han var formand for Hornbæk Fjernvarme i perioden 1984 -1994. Han sad som konservativt medlem i Skatterådet fra  1964 -1988 og var medlem af Frederiksborg Amtsråd fra 1978 -1989.

Hugo Fokdal var gift med Inge Frank Petersen, kaldet “Mudde”, datter af Aage Petersen, fra Hornbæk og de har datteren Eva.

Hugo Fokdal har været medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse som næstformand i 1954 og  formand fra 1955 til 1958. Motivet på kongeplatten er det første symbol som Lygtetænder- og Blikkenslagerlauget fik i 1689. Lauget blev stadfæstet ved kongelig forordning i 1686  af Kong Chr. V.

Svend Pii Sørensen var søn af tapetserer Holger Sørensen, født i Kalundborg, og Margrethe Pii ,født i Hornbæk. Svend Pii Sørensen blev født på Havnevej 5 i Hornbæk. Svend Pii Sørensen var uddannet maskinmester på værftet i Helsingør og efter tre år til søs blev han i 1939 ansat på Hornbæk Vandværk. Han virkede som vandværksbestyrer på Hornbæk Vandværk fra 1945 til 1983.

Herefter flyttede han tilbage til barndomshjemmet  “ H.V.A.V.” (Huset Ved Alfar Vej) på Havnevej 5. Svend Pii Sørensen havde musikalsk gehør og spillede mange instrumenter  – klaveret var hans foretrukne og han forpassede sjældent en lejlighed til at røre tangenterne på familiens klaver i hverdag som til fest. Svend Pii Sørensen var formand for Donnerforeningen fra 1955-58.

Svend Pii Sørensen var gift med Hilda, datter af fisker Svend Munk, Hornbæk. De fik to børn Margrethe og Svend-Erik.

“Svend Pii” havde stor interesse for Hornbæks lokalhistorie og det er bl.a. gennem hans optegnelser, at det har været muligt for forfatteren af denne bog, at beskrive flere af de første fuglekonger i Salonskydeselskabet. Svend Pii Sørensen blev som fuglekonge i 1967 hentet i en hestetrukket vogn og ført til skydebanen ved åsen syd for Bøgehøjgård.

Heinrich Hoffritz stammede fra en tysk kunstsmedefamilie, men blev født i Danmark.

Han var uddannet som smed og uddannede sig senere til flymekaniker. Han var som pilot med til at forsyne mange indefrosne danske øer i isvinteren 1929.

Heinrich Hoffritz kom til Hornbæk i 1936 og startede smedevirksomhed i Leedgaards bagbygninger på Ndr. Strandvej 351 (nuværende p-plads bag Favør). Han købte i 1939 ejendommen “Villa Ethel“ på Peter Olsensvej 1 og drev her smedje, indtil han blev varmemester på “Kurbadet” (nu Fysiurgisk Hospital) i 1953. Heinrich Hoffritz  var i byen kendt som “Kunst- Klejn- Fly- og Mirakelsmed”. Han var en dygtig kunstsmed og han skoede byens heste. Han kunne løse alle “maskimekaniske” opgaver.

Han deltog i det kulturelle liv i byen og var en ivrig amatørskuespiller. Hoffritz var kendt i bybilledet, som en kraftig person  –  altid iført overall og bare tæer i gummiskoene sommer og vinter.

Heinrich Hoffritz var gift med Alma Cecilie, født Larsen, og de fik børnene Heinrich og Ruth. Alma Hoffritz var søster til Milan Petersens (Fuglekonge i 1945) kone Anna Pouline.

Heinrich Hoffritz var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse som sekretær fra 1948 til 1954.

Holger Leedgaard Nielsen var søn af gårdejer Niels P. Nielsen og Sigrid, født Petersen. Han blev født i Glim ved Roskilde og blev uddannet købmand i Roskilde. Senere efteruddannede han sig på Købmandshvile Højskole i Rungsted. Holger Nielsen kom til Hornbæk 1. maj 1937, som kommis i William Leedgaards købmandsforretning, Ndr. Strandvej 351 (der lå der, hvor Favør ligger i dag).

). I 1956 overtog han købmandsforretningen efter sin svigerfader William Leedgaards død og drev den til 1971, hvor han solgte forretningen til købmand Tage Nielsen. Holger Leedgaard Nielsen boede de sidste år på Karetmagervej i Hornbæk.

Holger Leedgaard interesserede sig meget for sit fag og sad i bestyrelsen for Købmandsforeningen af 1905 i 15 år. I sin fritid var han ivrig hjemmeværnsmand, aktiv medlem i Konservativ Vælgerforening og formand for Frederiksborg Amts Dueklub, hvor hans store interesse i sær var Danske Tumlinger (tamdue race). Denne interesse indbragte ham mange nationale og internationale præmier.

Holger Leedgaard var gift med Åse Leedgaard fra Hornbæk. De fik to børn Anne Grete og William.

Holger Leedgaard var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse som sekretær i 1947 og kasserer fra 1948 til 1954.

Om Kongeplattens motiv kan siges, at De samvirkende Købmændsforeninger i Danmark, siden deres stiftelse i 1907, har brugt “Kløvermærker” som deres logo. I dag hedder foreningen kun DSK eller De samvirkende Købmænd.

Erik Højrup Olsen var søn af skræddermester Lars Christian Olsen (Fuglekonge 1912) og Bertha, født  Jensen. Erik Højrup Olsen blev født i Hornbæk, hvor han boede det meste af sit liv bortset fra perioden 1928 – 1945, hvor familien flyttede til Helsingør. Han blev udlært murer i 1931 og arbejdede som murer i Helsingør og senere i Hornbæk hos murermester Oluf Pedersen (Fuglekonge 1961).

Efter 2. verdenskrigs ophør i 1945, købte han sit barndomshjem på hjørnet af Ndr. Strandvej 316 og Lars Kuhlmannsvej 2 af sin farbror, der her drev en købmandsforretning, som Erik Højrup Olsens kone Harriet drev videre. I 1949 stoppede han som murer og helligede sig helt købmandsforretningen. Han stoppede som købmand i 1967 p. g. a. sygdom.

Erik Højrup Olsen var gift med Harriet, født Hansen, fra Helsingør. De fik to børn Lennart og Karin.

Erik Højrup Olsen var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse fra 1961 til 1964.

På fotografiet ses fuglekongen “Købmand Olsen” gående på vej til fugleskydningen i 1964. Kongeplattens motiv viser “Købmand Olsens“ butik på Ndr. Strandvej 316.

Poul Fritzen blev født i Hornbæk som søn af Christian Fritzen og Sigrid, født Kuhlmann. Begge familienavne kan føres mange generationer tilbage i Hornbæk Fiskerlejes historie. Poul Fritzen blev uddannet murer hos murermester Carl Poulsen (Fuglekonge 1909) og her fortsatte han, til han i 1947 overtog virksomheden efter sin læremester.

Poul Fritzen drev murermestervirksomhed til 1973 og i den periode byggede han mange huse og bygninger i  Hornbæk. 14 rækkehuse på Brünnichesvej, 36 lejligheder på Bretagnevej, blokkene på Per Bjørnsvej, Hornbæk Skole, Hornbæk Fjernvarme, Hornbæk Børnehave, samt som deltagende murermester i utallige store som små byggerier i Nordsjælland. Poul Fritzen virkede fra 1973 som vurderingsmand for Kreditforeningen Danmark, ligesom han sideløbende drev ejendomsmæglervirksomhed i Hornbæk.

Poul Fritzen interesserede sig for Hornbæks udvikling bl.a. som formand for Hornbæk Vandværk fra 1977 til 1982. Hornbæk Havn lå dog hans hjerte nærmest og han var dens formand fra 1970 til 1983. Han repræsenterede også sin by i Helsingør Kommunes Byråd fra 1970 til 1978 for Det konservative Folkeparti. Poul Fritzen var formand for Donnerforeningen fra 1986-89. Sine sidste år levede Poul Fritzen i et nybygget og selvtegnet træhus på Skovvænget.

Poul Fritzen var gift med Edith, født i Ringsted og de fik fire børn: Bente, Marianne, Michael og Susanne. Bente og Michael er bosiddende i Hornbæk.

Oluf Pedersen blev født i Nordjylland, hvor han også blev udlært som murer. Hans rejsetrang bragte ham på “valsen” som farende svend i 1930’erne og på vej fra Hobro til Sverige i 1939 gik vejen forbi Hornbæk, hvortil han kom kørende på cykel med murerværktøjet som eneste bagage.

Oluf Pedersen blev i byen og startede egen murervirksomhed i 1941 og fungerede som murermester til sin død i 1986. Firmaet O.P. var et mindre murerfirma med ca. 10-20 ansatte. I en periode i begyndelsen af 1950’erne, hvor han byggede Lejerbohusene på Bretagnevej og Brünnichesvej, var der ansat 25 mand. Den yngste søn Ole kom med ind i firmaet i 1977 og i perioder var der ansat over hundrede personer i firmaet. Ole videreførte sin fars murerfirma til sin død i 1991.

Oluf Pedersen var en af byens originaler og der er mange sjove historier om ham  –  ligesom han havde flere øgenavne blandt andet “Stammureren”  og “Persillemureren”. Det sidste på grund af at hans kone havde en grønthandel på Ndr. Strandvej 310. Oluf Pedersens store interesse var skydning i den lokale 14. kreds Skytte- og Gymnastikforenings og rejser til udlandet, hvor hans eventyrlyst bragte ham omkring i Europa  –  det lå ham i blodet fra dengang han var på “valsen”.

Oluf Pedersen var gift med Anna, født Nielsen, og de fik drengene Jørgen (Fuglekonge 1998) og Ole.

Oluf Pedersen var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse fra 1955 til 1957.

Marius Olsen blev født i Midtjylland, men familien flyttede fire år senere til faderen Martin Olsens fødegård Lergården i Bistrup, Hornbækvej 663 mellem Hornbæk og Tikøb. Marius Olsen kom som ung landmand til Holmegården i Hornbæk, hvor han senere blev forpagter fra 1935 til 1946 . I 1947 overtog han sin kones fødehjem Snogagergård i Saunte.

Marius Olsen var en meget aktiv mand i lokalområdet. Han sad fra 1958 til 1970 i Tikøb Kommunes Sogneråd for Det Konservative Folkeparti. Han var i sin egenskab af formand for teknisk udvalg initiativtageren til i 1960’erne at puste nyt liv i Hornbæk Havn, som dengang var meget forsømt på grund af tilbagegang af fiskere i Hornbæk Havn. Marius Olsen var en årrække områdets vurderingsformand, et hverv han forvaltede til almindelig tilfredshed i befolkningen.

Marius Olsen var en mand med megen lune, som var vel skattet i Saunte såvel som i Hornbæk. Han yndede at kalde sig “Havnefoged i Saunte Gadekær” og han var stifter og formand for Saunte Fiskerlaug, som dengang ejede båd og skur på havnen i Hornbæk.

Marius Olsen var gift med Ebba ,født Beck Petersen, Snogagergård, Saunte. De fik tre børn  Frede, Anni og Bodil.

Marius Olsen var medlem af Salonskydeselskabets bestyrelse fra 1950 til 1958, heraf som kasserer fra 1954 til 1958.

Max Leon Bannebjerg var søn af murermester Peter Hansen Bannebjerg (Fuglekonge 1923) og Maria, datter af fisker Mogens Jensen, kaldet “Ynsen”, Hornbæk. Leon Bannebjerg kom som 16-årig i Livgarden, som “piperdreng”, hvor han lærte at spille tromme og fløjte. Han blev senere sergent og fortsatte en del år i Livgarden. Leon Bannebjerg forlod Livgarden i begyndelsen af 1920’erne og tog på en toårig rejse rundt i USA

Da han kom tilbage til Danmark fik han arbejde hos F. L. Smidt i København i administrationen. Efter nogle år, blev han ansat som arkivar ved Aalborg Portland Cementfabriks hovedkontor på Christians Brygge i København, hvor han arbejdede til han blev pensioneret.

Leon Bannebjerg boede i Hellerup, men fra 1949 overtog han sit barndomshjem på Skolebakken 3 efter sine brødre og brugte det som sommerbolig til sin død.

Leon Bannebjerg var gift med Ebba, født Petersen. De havde ingen børn.

Motivet på kongeplatten er Aalborg Portland Cementfabrik A/Ss logo fra perioden 1922 til 1942. Løven eller “ Lion-Brand”, som logoet blev kaldt, var specielt designet til det nordafrikanske marked. Man brugte dengang at udskifte det midterste felt med forskellige dyre- eller grafikmotiver. Isbjørn til det nordiske marked, tiger til det asiatiske og ørnen “Eagel-Brand” til europa. I Danmark brugte man en trekant med femtakkede stjerner i de tre hjørner – et logo som siden 1942 har været brugt. Det runde logo passede i størrelse til låget på en trætønde, som kunne indeholde 180 kg cement brutto. Trætønden blev senere erstattet af papirposen, som bruges i dag.